FN-boss: Inspektører skal bruge fire dage i alt i Syrien
Mens en række vestlige lande tilsyneladende forbereder en snarlig militæraktion i Syrien, meddeler FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, at FN's inspektører i landet har brug for i alt fire dage til at afslutte deres undersøgelse og analyse af et giftgasangreb sidste onsdag.
Ban Ki-moon, der onsdag holdt pressemøde i Haag, formulerede sig uklart, så journalister blev i tvivl om, hvorvidt inspektørerne skal bruge fire dag mere eller fire dage i alt.
FN-talsmanden Martin Nesirky tydeliggør, at Ban siger, at inspektørerne i alt har brug for fire dage. Dette antyder, at inspektørernes arbejde kan være afsluttet fredag, da de begyndte deres arbejde mandag, men indstillede det tirsdag.
FN-inspektørerne vendte onsdag tilbage til det sted i forstaden Østghouta, hvor et andet påstået kemisk angreb fandt sted nær den syriske hovedstad.
FN's særlige udsending i Syrien, Lakhdar Brahimi, sagde tidligere onsdag, at beviser peger på, at der er anvendt kemiske "stoffer" ved et angreb i landet.
- Mit mandat og mit ansvar er på nuværende tidspunkt at sikre, at FN-inspektørerne gennemfører en grundig og fuldstændig undersøgelse, understreger Ban.
FN's generalsekretær pointerer, at inspektørernes arbejde skal analyseres, og at resultatet skal sendes til FN's Sikkerhedsråd.
Aktivister siger, at inspektørerne besøgte Østghouta under beskyttelse af oprørere.
Inspektørerne blev beskudt mandag, da de forsøgte at nå til Østghouta. Et skud ødelagde vindspejlet på en af deres seks biler, og et dæk blev ødelagt.
Senere mandag lykkedes det dem at nå frem til Moadamiyet al-Sham sydvest for Damaskus, der angiveligt var centrum for et andet kemisk angreb den 21. august.
De 13 inspektører og deres syv tolke kom til Syrien den 18. august.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned