Chefen for FN's atomenergiagentur, Mohamed ElBaradei, siger fredag, at han håber, Iran inden årets udgang tager imod tilbuddet om at få oparbejdet uran i udlandet.
- For at sig det ligeud, så mener jeg, at bolden i høj grad er på Irans banehalvdel, siger han.
Han mener, at det giver alle parter en mulighed for at bevæge sig væk fra sanktioner.
Stormagterne har tilbudt at tage imod beriget uran fra Iran og oparbejde det for dem. Dermed skal Iran forhindres i selv at drive anlæg, der kan producere materiale til at fremstille atombomber.
Det tilbud har Iran indtil videre svaret nej til.
- Det er en unik mulighed for at bevæge sig fra sanktioner og konfrontationer til i stedet at opbygge tillid, siger Baradei.
- Jeg håber ikke, at de vil lade denne enestående men midlertidige mulighed gå dem af hænde, siger han om iranerne.
USA, Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Rusland og Kina mødes fredag eftermiddag i Bruxelles for at diskutere, hvad omverdenen skal stille op over for Irans manglende samarbejdsvilje.
USA og de europæiske lande er indstillet på at skærpe FN-sanktionerne mod Iran.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker