FN-chef: Syrien planlægger den næste apokalypse
Frivillige hjælpearbejdere i byen Hamouria i Østghouta hjælper en såret mand under et af den syriske regeringshærs bombardementer tirsdag. Foto: Scanpix/Abdulmonam Eassa
Scanpix/Abdulmonam Eassa
Nu er det Østghouta. Efter det vil andre rammes af styrets tilsigtede apokalypse, siger FN's menneskeretschef.
Når syriske regeringsstyrker er færdige med den igangværende operation i Østghouta, venter en ny "apokalypse" et andet sted i Syrien.
Det siger FN's højkommissær for menneskerettigheder, Zeid Ra'ad al-Hussein, i sin årlige tale til FN's Menneskerettighedsråd.
- Denne måned er det Østghouta, som, med generalsekretærens ord, er helvede på jord.
- I næste måned eller måneden efter den vil det være et andet sted, hvor folk står over for en apokalypse. En apokalypse der er tilsigtet, planlagt og udført af personer inden for regeringen, tilsyneladende med fuld opbakning fra nogle af deres udenlandske støtter, siger Zeid Ra'ad al-Hussein ifølge nyhedsbureauet AFP.
Den syriske præsident, Bashar al-Assad, og hans hær har opbakning fra Rusland i kampen mod det, de betegner som "terrorister".
Men den syriske regerings offensiv i det oprørskontrollerede Østghouta, der ligger uden for Syriens hovedstad, Damaskus, kan ikke retfærdiggøres med, at man vil ramme nogle få hundrede oprørere, mener FN's menneskeretschef.
- De seneste forsøg på at retfærdiggøre vilkårlige, brutale angreb mod hundredtusinder af civile med behovet for at bekæmpe et par hundrede krigere - som i Østghouta - er legalt og moralsk uholdbart, siger Zeid Ra'ad al-Hussein.
Han betegner den syriske regerings påstand om, at den gør, hvad den kan, for at beskytte civile, som "rent ud sagt latterligt".
- Når man er klar til at dræbe sit eget folk så let, er det også let at lyve, siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde