FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, er slet ikke forurettet over en svidende norsk kritik af hans lederskab. Ban sagde på et pressemøde sent onsdag, at han hilser kritikken fra Norges stedfortrædende FN-ambassadør velkommen.
Kritikken fra Mona Juul blev fremsat i et notat til det norske udenrigsministerium, men endte på en eller måde i den norske avis Aftenposten i sidste uge. Ifølge notatet har Ban været svag og ineffektiv, og han mangler karisma.
- Principielt hilser jeg al denne kritik velkommen. Kritik, når den er konstruktiv, bidrager til, at jeg kan gøre mit arbejde, min indsats bedre, sagde Ban på et pressemøde i FN-bygningen.
Han lovede at samarbejde tæt med medlemslandene om spørgsmålet og oplyste, at den norske udenrigsminister, Jonas Gahr Støre, i en teleopringning har forsikret om fortsat norsk støtte til FN.
Ban Ki-moon, som er tidligere sydkoreansk udenrigsminister, er halvvejs gennem sin femårige embedsperiode som FN-generalsekretær. Han får lejlighed til at drøfte den norske kritik mere indgående, når han kommer på besøg i Norge i den kommende uge.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker