FN-chef venter klimamål opfyldt om få dage efter EU's ja
FN-generalsekretæren roser EU-Parlamentet for at godkende ratificeringen af Paris-aftalen. Hele verden har udtrykt en enorm opbakning til aftalen, siger han. Foto: AP/Jean-francois Badias
AP/Jean-francois Badias
Med EU-Parlamentets godkendelse af lynratificeringen er Paris-aftalen millimeter fra at træde i kraft.
Europa-Parlamentet har tirsdag stemt for og vedtaget EU's lynratifikation af klimaaftalen fra Paris, der blev vedtaget i sidste uge, og dermed bliver den nu sendt endeligt af sted til FN.
Og det glæder generalsekretær for FN Ban Ki-moon, som tirsdag taler til parlamentet i Strasbourg.
- Parlamentet har i dag understreget dets engagement i det internationale samarbejde, som er hjertet i den europæiske identitet, siger han.
For at Paris-aftalen kan træde i kraft, skal de lande, der har ratificeret aftalen, tilsammen udgøre 55 procent af den samlede CO2-udledning.
Det mål nås nu med den endelige vedtagelse af ratificeringen.
- Med parlamentets vedtagelse i dag har vi nu lande, der tilsammen står for 52 procent af den globale udledning. Jeg er sikker på, at vi når målet om 55 procent inden for blot et par dage nu, siger Ban Ki-moon.
Både USA og Kina kom EU i forkøbet, hvad angår ratifikationen af Paris-aftalen.
Indien ratificerede få dage efter.
Det store engagement fra hele verden glæder generalsekretæren.
- Vi har oplevet en hel ekstraordinær opbakning fra alle klodens hjørner i forhold til at realisere den her aftale, siger han.
- Den bliver bakket op af alt lige fra de mest magtfulde økonomier til de mest skrøbelige lande.
Klimaaftalen blev udarbejdet under et globalt topmøde i december i den franske hovedstad, og på det tidspunkt bakkede næsten 200 lande op om, at verdens udledning af CO2 skal reduceres.
Målet er, at der skal gennemføres en lang række tiltag verden rundt for at holde stigningen i den globale temperatur på under to grader celsius i forhold til 1850'erne, da industrialiseringen for alvor kom i gang.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker