FN-chefen i opsang til lande: Jeres klimaløfter klinger hult
- Løfterne klinger hult, når industrien for fossile brændsler stadig modtager billioner i subsidier, siger António Guterres på et pressemøde på FN-klimakonferencen COP26 i Glasgow. Foto: Christoph Soeder/Ritzau Scanpix
Christoph Soeder/Ritzau Scanpix
Generalsekretær António Guterres opfordrer lande til at skrue op for tempo og ambitioner i klimaforhandlinger.
De løfter, som mange lande har givet før og under FN-klimamødet COP26 i Glasgow, klinger hult. Det mener FN's generalsekretær, António Guterres.
Han vil have landene til at indstille brugen af fossile brændsler og i første omgang stoppe deres statsstøtte til området.
- Løfterne klinger hult, når industrien for fossile brændsler stadig modtager billioner i subsidier, siger Guterres på et pressemøde i Glasgow.
Det klinger også hult, tilføjer han, "når lande stadig bygger kulkraftværker".
Under forhandlingerne om den endelige tekst for COP26 stod udfasning af kul og stop for tilskud til fossile brændsler nævnt i et udkast.
Men iagttagere forventer, at det afsnit ryger ud af aftalen, inden den skal vedtages.
Globalt set var støtten til fossile brændstoffer ifølge organisationen Care på næsten 6000 milliarder dollar i 2020.
Ifølge planen slutter klimamødet fredag. COP26-formand Alok Sharma sagde tidligere torsdag, at han stadig ventede at lande en ambitiøs og balanceret aftale fredag.
Ngo'er og iagttagere er skeptiske. Normalt løber FN's klimamøder en eller flere dage over tid.
- Det er nu, man skal skrue tempoet i vejret og vise den nødvendige vilje, siger Guterres.
Han opfordrer til, at landene ikke går efter laveste fællesnævner, men faktisk forsøger at øge ambitionerne.
Det britiske formandskab har sagt, at målet er at "holde 1,5 grader celsius i live".
Med det mener den britiske premierminister, Boris Johnson, at ambitionen er at sikre klimaløfter og ordninger, så gennemsnitstemperaturen på kloden ikke overstiger 1,5 grader celsius i forhold til det førindustrielle niveau.
Aktuelt ligger man mere end 1 grad celsius over det mål.
Et af de låste emner mellem rige og fattige lande er spørgsmålet om finansiering.
Udviklingslandene kræver helt konkrete løfter på, at de rige lande betaler klimatilpasning og afbødning på 100 milliarder dollar, som de har lovet.
Og de penge skal ikke være i form af dyre lån. Samtidig kræver de, at de rige lande også betaler klimaerstatning.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub