FN-eksperter skal undersøge krigsforbrydelser i Yemen
FN's Menneskerettighedsråd har besluttet at sende eksperter til Yemen, hvor de skal undersøge, om der sker krigsforbrydelser. Foto: /ritzau/AP/Hani Mohammed/arkiv
/ritzau/AP/Hani Mohammed/arkiv
En ekspertgruppe skal sendes til Yemen for at undersøge forbrydelser, beslutter FN's Menneskerettighedsråd.
FN's Menneskerettighedsråd har besluttet at sende eksperter til Yemen, hvor de skal undersøge, om der er sket krigsforbrydelser.
Yemen har accepteret ønsket, som har mødt modstand fra Saudi-Arabien, der fører an i en koalition af lande, der støtter det tidligere styre i Yemen.
Medlemmerne af FN-rådet har efter drøftelser fredag ved konsensus vedtaget en resolution om Yemen. Det betyder, at resolutionen er vedtaget ved enighed og uden en afstemning.
Aftalen udstyrer FN's menneskerettighedschef, Zeid Ra'ad Al Hussein, med et mandat til at sende tre eksperter til landet.
Her skal de foretage en "grundig undersøgelse af alle påståede krænkelser og overgreb i henhold til menneskerettighederne" under den aktuelle konflikt.
Gruppen sammensættes af regionale og internationale eksperter.
Yemen har i årevis været plaget af politisk uro og interne kampe.
Den regulære krig, som nu udkæmpes mellem koalitionen ledet af Saudi-Arabien på vegne af landets sunnitter og houthierne, har stået på i to år.
Den shiamuslimske Houthi-milits væltede i 2014 og 2015 det siddende styre og kontrollerer i dag store dele af landet. Siden blev de iranskstøttede shiitter trængt i defensiven.
Den humanitære situation i Yemen er katastrofal. Inden årets udgang kan en million mennesker være blevet ramt af kolera.
Det meddeler Den Internationale Røde Kors Komite (ICRC) fredag.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned