Antallet af dræbte civile i krigen i i Afghanistan steg 15 procent i de første seks måneder af 2011 i forhold til året før, siger FN-missionen i landet.
USA sendte sidste år tusindvis af ekstra soldater til Afghanistan, og de militære ledere har sagt, at volden i den periode, hvor krigen er mest intens, ville være et tegn på, hvor stor virkning de øgede styrker har haft.
I den halvårlige opgørelse fra FN-missionen fremgår det, at oprørerne står bag 80 procent af alle drab i landet, mens Nato-styrkerne er ansvarlige for 14 procent. Halvdelen af dem er sket under luftangreb.
- Mens konflikten blev intensiveret i de traditionelle kampområder i det sydlige og østlige Afghanistan og samtidig er blevet rykket til distrikter i vest og nord, har civile oplevet et stadigt fald i sikkerhed og beskyttelse, siger FN-missionen.
FN dokumenterer, at der sket 1462 drab på civile i de første seks måneder af 2011, hvilket er en 15 procents forøgelse i forhold til samme periode i 2010.
Det forøgede antal dræbte skyldes først og fremmest hyppigere brug af improviserede bomber, flere selvmordsangreb og mere målrettede angreb samt flere skudvekslinger på landjorden og flere dødsofre ved Nato-luftangreb.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde