FN flytter ansatte ud af Bagdad
FN flytter 58 ansatte ud af Bagdad til Jordan, og der ventes at ske flere forflyttelser ud af Irak i de kommende dage, siger en talsmand for verdensorganisationen.
- 58 ansatte er blevet flyttet fra Bagdad til Amman, Jordan. Det er hensigten at sende dem til Erbil i Irak. En del andre forflyttelser ventes i de kommende dage, siger talsmanden Farhan Haq.
FN-talsmanden havde tidligere mandag fortalt, at FN har en international stab i Bagdad på under 200.
- Personalet bliver flyttet på grund af den forværrede sikkerhedssituation, siger han med henvisning til de ekstremistiske islamister i Den Islamisk Stat Irak og Levanten (Isil), der er i offensiven i den nordlige del af landet.
Grupperne har som erklæret mål at danne en fundamentalistisk stat i hjertet af Mellemøsten i et område mellem blandt andet Syrien og Irak.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned