FN: Folk har brug for hjælp i Misrata

FN kræver, at humanitære organisationer omgående får adgang til de sårede og døende i den libyske oprørsby Misrata.

Byen blev tidligere søndag angrebet af styrker, der er loyale over for Muammar Gadaffis regime.

- Folk er såret og døende og har brug for hjælp øjeblikkeligt, siger FN's nødhjælpskoordinator Valerie Amos.

- Jeg opfordrer myndighederne til straks at tillade hjælpearbejderne at redde liv, tilføjer hun.

Valerie Amos rejser i øjeblikket rundt i grænseområdet mellem Tunesien og Libyen.

/ritzau/AFP

FN kræver, at humanitære organisationer omgående får adgang til den libyske by Misrata, hvor mange er såret.

Offentliggjort Sidst opdateret