FN-folk undersøger minerydders død i Libyen

- FN er i gang med at lave en undersøgelse af, hvad der skete. Og vi vil selv igangsætte en spørgeundersøgelse. Vi har allerede sendt en mand derned, siger han.

Han fortæller også, at arbejdet i området stadig er sat på pause, indtil alt er blevet undersøgt grundigt. I øjeblikket er der krisehjælp til den afdødes kolleger på stedet.

- Alle er meget, meget trykkede. Og de er jo i chokfase nu og har brug for akut hjælp for at bearbejde, hvad der lige er sket. Det er en voldsom oplevelse at miste en af sine gode kolleger. Men ingen er på vej hjem, fortæller Henrik Stubkjær.

Ifølge ham er sikkerheden for de ansatte helt i top. Da en af Folkekirkens Nødhjælps ansatte mistede en hånd i november sidste år, blev der skruet helt op for sikkerhedsberedskabet.

- Vi kører på højeste sikkerhedsniveau. Vi kan ikke komme højere op. Derfor er det også så uforståeligt, at den slags sker, siger han.

Den dræbte medarbejdet er fra Estland og var ifølge nyhedsbureauet Reuters bosat i USA.

Misrata er en af de byer, hvor nogle af de voldsomme kampe mellem oprørere og støtter af Gadafi har fundet sted. Da ulykken skete, var Folkekirkens Nødhjælp i gang med at rydde miner efter den seneste tids sammenstød.

- Det er vanskelige operationer minerydderne er ude i, fordi de rydder op efter ret nye kamphandlinger. Der er rigtig meget at rydde op, siger Henrik Stubkjær.

Ifølge ham er der lige nu tre til fire danskere i området. De arbejder som teknikere og uddanner de lokale til at rydde miner.

/ritzau/

FN skal hjælpe Folkekirkens Nødhjælp med at undersøge, hvordan den eksplosion, der dræbte en ansat nær byen Misrata i Libyen, kunne ske. Det fortæller Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Henrik Stubkjær.

Offentliggjort Sidst opdateret