FN forlænger mission i DRCongo for at sikre fredeligt valg
Monusco, der er FN's største fredsbevarende styrke, skal frem mod valg i december beskytte civile i DRCongo.
FN's Sikkerhedsråd har forlænget den fredsbevarende mission i DRCongo, Monusco, som får til opgave at hjælpe med at forberede det kommende valg i landet.
Sikkerhedsrådet vedtog tirsdag enstemmigt et fransk oplæg til en resolution om missionens forlængelse.
Monusco er FN's største fredsbevarende styrke, og den har nu mandat frem til marts 2019.
De fredsbevarende styrker skal beskytte civile i tiden frem til valget i december.
Opgaven bliver at tøjle præsident Joseph Kabilas sikkerhedsstyrker, som har dræbt adskillige demonstranter under blodig ballade i landet.
I Sikkerhedsrådet lagde Rusland vægt på, at styrken ikke må vælge side i forhold til valget.
DRCongos ambassadør, som sad med i rådet, da resolutionen er rettet mod landet, mente derimod, at styrken skal nedkæmpe oprørsgrupper, som ikke støtter valget.
Det afrikanske land har været præget af uro, efter at præsidenten har afvist at afgive magten.
Utilfredsheden med præsidenten har ført til demonstrationer, med krav om at Kabila skal træde tilbage. Katolske ledere har ført an i disse demonstrationer.
Kabila har siddet på magten siden 2001, og præsidentvalget er blevet udskudt.
Præsidentens mandat udløb i 2016, men man indgik før jul det år en aftale om at forlænge embedsperioden til udgangen af 2017.
Befolkningen i DRCongo er overvejende kristen, og katolicismen er den mest udbredte trosretning.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker