FN frygter koleradød spreder sig i Yemen efter 34 dødsfald
- Der har været 34 kolerarelaterede dødsfald. 2022 tilfælde af akut diarre i ni provinser - heriblandt Sanaa - i perioden fra 27. april til 7. maj, siger en WHO-medarbejder om situationen i Yemen. Foto: /ritzau/AP/Hani Mohammed
/ritzau/AP/Hani Mohammed
Tarmsygdommen kolera kan sprede sig og komme ud af kontrol i Yemen, frygter FN og Læger uden Grænser.
Et udbrud af kolera i Yemen bekymrer Verdenssundhedsorganisationen (WHO), som konstaterer, at 34 mennesker har mistet livet de seneste uger.
Flere end 2000 har symptomer på sygdommen, siger en medarbejder i FN-organet.
Frygten går på, at udbruddet af den smitsomme mavetarmsygdom kommer helt ud af kontrol, i et land hvor hospitaler er blevet bombet under den igangværende krig.
- Der har været 34 kolerarelaterede dødsfald. 2022 tilfælde af akut diarre i ni provinser - heriblandt Sanaa - i perioden fra 27. april til 7. maj, siger en WHO-medarbejder til det franske nyhedsbureau AFP.
Læger uden Grænser (MSF) oplyser, at organisationen siden 30. marts har behandlet flere end 780 personer, som var smittet med kolera.
- Vi er meget bekymrede over, om sygdommen vil sprede sig og komme ud af kontrol, siger Shinjiro Murata, som leder MSF i Yemen.
Læger uden Grænser fortæller, at smittede ofte må rejse langt for at få behandling, og det kan være vanskeligt at bevæge sig rundt i det konfliktramte land.
Sundhedsministeriet meddeler, at der i hovedstaden Sanaa er konstateret 310 tilfælde af sygdomssmitte, der mistænkes at være kolera.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker