FN's Generalforsamling erklærer Afghanistans præsidentvalg for såvel troværdigt som gyldigt trods påstandene om omfattende svindel.
I en enstemmig resolution fra den 192 lande store Generalforsamling opfordres Afghanistans præsident, Hamid Karzai, og hans regering til at presse på for at "styrke retssikkerheden og de demokratiske processer, kampen mod korruption og at fremskynde en reform af retssektoren".
Den svindel, der blev rapporteret om ved valget og Karzais rivals afvisning af at deltage i en anden valgrunde, har skadet Karzais troværdighed. Men FN's Generalforsamling såede ikke tvivl om Karzais mandat eller hans ret til fortsat at lede Afghanistan i resolutionen, der blev vedtaget mandag aften.
Afghanistans FN-ambassadør, Zahir Tanin, erklærede da også, at hans land og hans regering er "dybt taknemmelig" for Generalforsamlingens tillidsafstemning.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde