FN håber på våbenhvile i Yemen vil bane vej for fred
- Vi har nu et vindue med muligheder for sikre fred i Yemen, siger premierminister Boris Johnson.
FN's generalsekretær, António Guterres, bød fredag en våbenhvile mellem de krigende parter i Yemen velkommen og udtrykte håb om, at der kan skabes fred i landet gennem en "politisk proces".
- I må udnytte denne nye situation til at sikre en våbenhvile bliver fuldt respekteret og fornyet ... og at en virkelig politisk proces bliver indledt, siger Guterres.
- Dette viser, at selv når alt virker umuligt, så kan viljen til at søge kompromis bane vej for fred.
I London siger den britiske premierminister, Boris Johnson fredag, at "vi har nu et vindue med muligheder for sikre fred og afslutte de menneskelige lidelser i Yemen".
- Jeg opfordrer alle parter til at arbejde for en politisk løsning, siger Johnson i et tweet.
FN siger, at de krigende parter i Yemen er gået ind på at holde en våbenhvile i to måneder fra lørdag, som er den første dag i ramadan - den muslimske fastemåned.
Den saudiarabiskledede koalition, som støtter Yemens regering i konflikten mod iranskstøttede houthi-oprørere, vil fra begyndelsen af den muslimske fastemåned indstille de militære operationer i Yemen.
Saudi-Arabien håber ifølge det saudiarabiske nyhedsbureau SPA, at det midlertidige ophør af krigshandlinger kan medvirke til, at samtaler om en våbenhvile mellem de stridende parter får et positivt udfald.
På grund af krigen, der har varet i mere end syv år, står befolkningen i Yemen over for en af de værste humanitære kriser i verden.
Konflikten tager sit udspring i, at houthierne fra 2014 begyndte at overtage kontrollen med flere områder i Yemen.
I marts 2015 erobrede de hovedstaden Sanaa og tvang præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi til at flygte til udlandet.
Udsigten til, at houthierne ville tage kontrol over Yemen, skabte bekymring i nabolandet Saudi-Arabien for, at Yemen ville ende med at komme under indirekte kontrol af Iran, der er saudiernes ærkerival. Ifølge FN er titusindvis af yemenitter blevet dræbt under koalitionens luftangreb.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned