FN: Halvdelen af verdens klimabudget skal gå til klimatilpasning

Der skal afsættes markant flere penge til at hjælpe fattige lande med klimatilpasning.

Sådan lyder konklusionen i den årlige klimatilpasningsrapport fra FN's Miljøprogram (Unep) torsdag.

Klimaforandringerne har medført mere ekstreme vejrforhold såsom skybrud i Afrika, rekordvarme hedebølger og stigende temperaturer i verdenshavene.

2020 blev et af de varmeste år nogensinde, og konsekvenserne af klimaforandringerne intensiveres.

Derfor må regeringer verden over sørge for at tilpasse sig bedre, hvis de vil undgå markante omkostninger, skader og tab, lyder det i rapporten.

I Parisaftalen fra 2015 er målet at holde temperaturstigningen under 2 grader, helst ikke mere end 1,5 grader.

Aftalelandene har også forpligtet sig til at tilpasse sig klimaforandringerne - og give støtte til at fattigere lande kan gøre det samme.

- Vi har brug for globalt at forpligte os til at afsætte halvdelen af det globale klimabudget til klimatilpasning næste år, siger Unep-direktør Inger Andersen.

- Det vil tillade store fremskridt i klimatilpasningen.

Ifølge Uneps rapport har 72 procent af landene indført mindst ét nationalt tiltag for at tilpasse sig klimaforandringerne.

Men mange af de lande, som står til at opleve de værste konsekvenser af klimaforandringerne, er også dem, der har færrest penge til at tilpasse sig.

Det internationale budget til klimatilpasning er langsomt steget til 30 milliarder dollar (183 milliarder kroner). Det svarer til cirka fem procent af det samlede globale klimabudget.

Men alene i udviklingslande ventes tilpasningen at koste 70 milliarder dollar (427 milliarder kroner) om året, anslår rapporten.

Omkostningerne ventes at stige til 140-300 milliarder dollar (855-1834 milliarder kroner) i 2030 - og mellem 280-500 milliarder dollar (1711-3056 milliarder kroner) i 2050.

Ifølge rapporten vil konsekvenserne af klimaforandringerne og omkostningerne dog kunne reduceres, hvis man begrænser udledningen af drivhusgasser.