Andre steder i landet meldes om bombardementer fra den syriske hærs side, siger Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder, der overvåger situationen i landet.
- Der er voldsomme sammenstød i den nordlige Idlib-provins, og samtidig er bombardementerne genoptaget i områder i Homs, hvor regeringsstyrker forsøger at tage kontrollen i dele af den urolige, centrale provins, skriver organisationen i en meddelelse.
I byen Hama har præsident Bashar al-Assads styrker dræbt to civile, tilføjer Observatoriet.
Den nye vold finder sted samtidig med, at de første seks FN-observatører er ankommet til Syriens hovedstad, Damaskus.
Delegationen er de første af i alt 30 observatører, som FN's Sikkerhedsråd lørdag godkendte at sende til landet.
Holdet på de første seks FN-folk skal etablere et hovedkvarter og foretage de nødvendige forberedelser, så missionen kan overvåge den skrøbelige våbenhvile, der trådte i kraft torsdag.
Resten af observatørerne ventes at ankomme til landet inden for de næste par dage, oplyser en talsmand for FN's fredsbevarende styrker.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub