FN: Hundredvis af rohingya-flygtninge er tæt på forlis
Nyankomne rohingya-flygtninge på stranden på øen Sabang i Indonesiens Aceh provins lørdag den 2. december. Foto: Chaideer Mahyuddin/Ritzau Scanpix
FN's flygtningeorgan, UNHCR, opfordrer til hurtige eftersøgningsoperationer i Den Bengalske Bugt.
FN appellerer lørdag til det internationale samfund om at redde hundredvis af rohingya-flygtninge, som er om bord på to synkefærdige fartøjer i Den Bengalske Bugt.
FN's flygtningeorgan, UNHCR, siger, at lande i regionen "hurtigt må iværksætte eftersøgningsoperationer, efter at der er udsendt nødopkald fra de to overfyldte fartøjer".
De to både, der har omkring 400 mennesker om bord, har motorproblemer i et oprørt farvand i Andamanhavet, som er en del af den Bengalske Bugt. Flygtningene mangler måske mad og vand, siger UNHCR, som ikke kender fartøjernes præcise position.
Hvert år begiver tusindvis af de overvejende muslimske rohingyaer sig ud på en farlig færd over havet i synkefærdige fartøjer i håb om slippe væk fra forfølgelse i Myanmar og nå til Malaysia eller Indonesien.
De flygter fra vold og forfølgelse i Myanmar eller fra overfyldte flygtningelejre i Bangladesh, hvor de bor i faldefærdige bebyggelser på skråninger, som ofte udsættes for kraftig vind, regn og jordskred.
De muslimske rohingyaer er en etnisk minoritet i det overvejende buddhistiske Myanmar.
Myanmars militær slog i 2017 hårdt ned på rohingyaerne.
FN har tidligere kaldt myndighedernes fremfærd i Myanmar for en militærkampagne med folkedrab for øje.
Der er sket en kraftig stigning i flygtningestrømmen til Indonesiens vestlige Aceh-provins, som ligger 1800 kilometer væk fra Myanmar.
Flere end 3500 rohingya-flygtninge begav sig ud på de livsfarlige skibsrejse sidste år ifølge UNCHR. Næsten 350 rohingyaer omkom eller blev meldt savnet i 2022.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker