FN: Hver dag ankommer op mod 20.000 rohingyaer til Bangladesh
Omkring 60 procent af de knap 400.000 rohingya-flygtninge i Bangladesh er børn, vurderer Unicef.
Der ankommer dagligt mellem 10.000 og 20.000 flygtede rohingya-muslimer fra Myanmar til nabolandet Bangladesh.
Det vurderer FN's Internationale Organisation for Migration (IOM).
Knap 400.000 af det undertrykte mindretal er siden 25. august flygtet fra militæret i Myanmar. Ifølge Unicef er omkring 60 procent af rohingya-flygtningene børn.
Og den fortsatte strøm får IOM's leder af aktioner og nødsituationer, Mohammed Abdiker Mohamud, til at spørge:
- For to uger siden talte vi om 70.000 til 80.000. I går talte vi om 379.000 ... kigger vi på en million personer, der ankommer?
Rohingyaerne er undertrykte i det overvejende buddhistiske land.
De betragtes trods flere generationer i Myanmar som illegale indvandrere, og de har ikke ret til at få statsborgerskab i landet.
Urolighederne brød igen ud 25. august, da rohingya-oprørsgruppen Arakan Rohingya Salvation Army (Arsa) angreb politi og militær.
Det fik militæret til at lancere en modoffensiv, som det selv kalder "en rydningsoperation".
Men militærets indsats har mødt kritik fra flere sider. FN har blandt andet kaldt det for "en katastrofe" og "et skoleeksempel på etnisk udrensning".
IOM-chefen understreger, at det er en reel risiko, at samtlige rohingyaer forlader Myanmar.
- Vi bliver nødt til at regne med et worst case-scenarie, hvor alle flytter væk. Vi kan ikke bare stikke vores hoveder ned i sandet og tro, at alt bliver okay, siger Mohammed Abdiker Mohamud.
Onsdag holdt FN's Sikkerhedsråd et hastemøde om situationen i Myanmar.
Medlemmerne vedtog ingen sanktioner mod landet, men opfordrede til "øjeblikkelig handling".
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde