FN i appel: Giv os adgang til Damaskus-forstad
Det er ikke kun i byen Homs, at syrere lider alvorligt under belejring og akut mangel på mad, også i Damaskus-forstaden Yarmuk kan situationen - igen - udvikle sig til en humanitær katastrofe.
Med den besked har FN's organisation til hjælp for palæstinensiske flygtninge (UNRWA) sendt en appel om adgang til området, hvortil nødhjælpen blev afskåret for en uge siden.
- I over en uge har vi ikke været i stand til at uddele fødevarer i Yarmuk, og det kan ende katastrofalt for de civile, der er fanget i konflikten og desperat afhængige af UNRWA, siger FN-organisationens talsmand Chris Gunness.
- UNRWA sender en klar appel til myndighederne og alle berørte parter om straks og uhindret at tillade organisationen at omdele nødhjælp til civilbefolkningen inde i Yarmuk.
Yarmuk betegnes som en palæstinensisk flygtningelejr, men er i realiteten et boligområde med almindelige beboelsesejendomme i Syriens hovedstad, Damaskus.
FN's hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten og andre organisationer har flere gange appelleret til, at den syriske regering ophæver belejringen af Yarmuk.
Fredag i sidste uge fik FN og Røde Kors efter lang tids belejring omsider adgang til byen Homs, hvorfra de har evakueret beboere og leveret nødhjælp og fødevarer.
Adgangen til byen kom i stand via en våbenhvile, som oppositionen og regeringen havde forhandlet under den internationale fredskonference i Geneve.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde