FN: Israel behandler palæstinensiske børn dårligt
Israels behandling af mindreårige palæstinensiske børn, der sidder i militær forvaring, er under al kritik, mener FN.
Den dårlige behandling er både omfattende og systematisk, fremgår det af en ny rapport fra FN's børnefond Unicef.
Ifølge rapporten er mindst 7000 palæstinensiske børn blevet anholdt, afhørt og tiltalt i Israel i løbet af de seneste 10 år.
Børnene er blevet udsat for en "grusom, umenneskelig og nedværdigende" behandling i israelernes varetægt, fastslår Unicef.
- Der findes ikke noget andet land, hvor børn systematisk stilles for militære ungdomsdomstole. Disse domstole kan per definition ikke garantere, at barnets rettigheder bliver respekteret, fremgår det af rapporten.
Samtidig fremhæves det, at Israel i de seneste år har gjort visse positive fremskridt i deres håndtering af de palæstinensiske børn.
Blandt andet skånes børnene for fysisk smerte, og israelsk politi har desuden fået ordre til straks at kontakte forældrene, når et barn bliver anholdt.
De fleste af de mindreårige fanger er drenge i alderen 12-17 år.
Unicef-rapporten er udarbejdet på baggrund af juridiske dokumenter fra flere end 400 sager om børn i militær forvaring i Israel.
De israelske myndigheder har ikke ønsket at kommentere indholdet af den 22 sider lange rapport.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker