FN kalder udsultning af civile for krigsforbrydelse
I Syrien begås handlinger, som er på tærsklen til forbrydelser mod menneskeheden, siger FN.
Udsultning af syriske civile er en krigsforbrydelse og en potentiel forbrydelse mod menneskeheden, som ikke bør kunne omfattes af nogen amnesti, siger FN's menneskerettighedschef, Zeid Ra'ad al-Hussein.
Zeid siger videre, at titusinder af civile syrere sidder vilkårligt fængslet, og at de bør frigives.
- I forbindelse med Syrien må vi minde alle om, at der fremsat beskyldninger om handlinger, som er på tærsklen til krigsforbrydelser eller forbrydelser mod menneskeheden.
- Handlingerne bør strafforfølges, og der bør ikke kunne gives amnesti, siger Zeid.
Med henvisning til rapporter om udsultning af indbyggere i byen Madaya og under belejringerne af 15 andre byer, siger menneskerettighedskommissæren, at dette ikke blot er en krigsforbrydelse, men en forbrydelse mod menneskeheden.
Zeid tilføjer, at "FN anslår, at titusinder sidder vilkårligt fængslet.
- Det er klart, at de skal frigives, siger han.
FN's Hjælpemission for Irak og FN's menneskerettighedskontor anslår i en nylig rapport, at 3500 "bliver holdt som slaver af Islamisk Stat". "Langt de fleste er kvinder og børn", hedder det i rapporten.
Rapporten giver mange detaljerede beskrivelser af halshugninger, henrettelser ved skydning, folk, der bliver brændt levende, og personer, der bliver kastet ud fra højhuse.
FN har ifølge rapporten også oplysninger om børnesoldater, og bekræftede rapporter tyder på, at mellem 800 og 900 børn i Mosul er bortført for at blive indoktrineret med militær og religiøs træning.
- Selv de utrolige tal over antallet af dræbte og sårede er ikke i stand til at beskrive nøjagtigt, hvor skrækkeligt civile lider i Irak, siger FN's menneskerettighedschef.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker