FN-kommission undersøger 14 tilfælde af giftgasangreb
En FN-kommission, der undersøger krigsforbrydelser i Syrien, ser på 14 påståede tilfælde af giftgasangreb i det borgerkrigshærgede land.
Det siger chefen for FN-kommissionen, Paulo Pinheiro.
Ifølge chefen har et medlem af undersøgelseskommissionen været på besøg i Syrien, selvom kommissionen ikke - som ønsket - har fået officiel adgang til landet.
Paulo Pinheiro fortæller, at Syrien har inviteret Carla del Ponte personligt til Syrien.
Ifølge FN-kommissionen skyldes den personlige invitation formentlig, at Carla del Ponte tidligere har sagt, at kommissionen havde efterretninger om, at oppositionsstyrkerne havde anvendt giftgas.
Senere mandag eftermiddag ventes en rapport fra en anden gruppe FN-eksperter, som under ledelse af svenskeren Åke Sellström har undersøgt et påstået større giftgasangreb 21. august.
Angrebet, som skete i forstæder til Damaskus, har været anledning til, at de faste medlemmer af FN's Sikkerhedsråd i øjeblikket arbejder på en resolution, der skal udstikke rammerne for, hvordan Syriens kemiske våben kan bortskaffes.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde