FN-kontor advarer om krigsforbrydelser i Libyen
Bortførelser, henrettelser og tortur er blevet et stort problem i Libyen, hedder det i FN-rapport.
Tre år efter, at lokale oprørsgrupper og en vestlig koalition bombede det siddende Gaddafi-styre fra magten i Libyen, er det nordafrikanske land hærget af lovløshed i en bekymrende grad, lyder det fra FN-organ.
FN's kontor for menneskerettigheder vurderer i rapport, at de aktuelle overgreb og volden i Libyen "kan være krigsforbrydelser."
- Lovbruddene fortsætter ustraffet. Der gøres intet for at stoppe dem, siger Ravina Shamdasani, som er talskvinde for FN's menneskerettighedskontor i Geneve.
Blandt de mange lovbrud og krænkelser af menneskerettigheder nævnes bortførelser, tortur og henrettelser.
Det nordafrikanske land flyder ifølge rapporten over af våben, og landet styres af rivaliserende regeringer og parlamenter, mens stærke militser har magt regionalt.
I Benghazi, som var en af de centrale byer i oprøret mod Muammar Gaddafi i 2011, har general Khalifa Haftar længe kæmpet mod en islamistisk milits, som har taget kontrol over byen.
Kampene og volden er blusset yderligere op i havnebyen siden oktober.
450 mennesker har mistet livet i Benghazi i løbet af bare to måneder indtil midten af december, og 90.000 andre er flygtet.
Nogle har søgt tilflugt på skoler, ubeboede bygninger og åbne parkeringspladser ifølge FN-rapporten.
Også i den vestlige del af landet er mange mennesker flygtet, og området er ramt af alvorlig fødevare- og medicinmangel.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker