FN kræver at krigsforbrydelser undersøges
FN'S generalforsamling har torsdag vedtaget en resolution, som kræver, at israelerne og palæstinenserne undersøger de krigsforbrydelser, der ifølge den såkaldte Goldstone-rapport skulle have fundet sted under Gaza-krigen sidste vinter.
Undersøgelserne skal være "uafhængige, troværdige og i overensstemmelse med international lov" og være foretaget inden for tre måneder.
Resolutionen bliver støttet af stort set alle arabiske lande. Israels trofaste støtte USA valgte at stemme imod.
Yahya Mahmassani, en permanent iagttager af Den Arabiske Liga, der omfatter 22 lande, mener, at resolutionen er vigtig.
- Dette er en sejr for retfærdighed og ansvarlighed, siger Mahmassani.
Afstemningen var afslutningen på to dages debat af Richard Goldstones kontroversielle rapport, der påstår, at der skulle være begået krigsforbrydelse og forbrydelser mod menneskeheden af begge krigens parter under den 22 dage lange konflikt for godt et år siden.
Den uafhængige Goldstone-rapport er blevet afvist af Israel, og i Kongressen i USA har den mødt hård kritik for at være partisk og forudindtaget.
Goldstone har tidligere været chefanklager ved FN's Krigsforbryderdomstol. Han ledte tidligere i 2009 en uafhængig undersøgelse af krigsforbrydelser begået under Gaza-krigen.
/ritzau/
FN's Generalforsamling kræver en undersøgelse af israelske og palæstinensiske krigsforbrydelser, der skulle være begået under Gaza-krigen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned