Afghanistans regering skal forbedre sikkerheden for FN-medarbejdere i landet. Kravet fremsættes af FN's Sikkerhedsråd, der holdt et ekstraordinært møde fredag efter det angreb, der ramte organisationens lokale hovedkvarter i Afghanistan.
FN bekræfter, at der er syv udenlandske FN-ansatte blandt de dræbte. Fire nepalesiske soldater er dræbt, og Sverige og Norge har meddelt, at de har mistet en statsborger hver.
Nationaliteten på den syvende udlænding er endnu ikke bekræftet, men unavngivne embedsmænd i Rumænien siger til landets nyhedsbureau, at den syvende dræbte er rumæner.
En person, der menes at være hjernen bag angrebet i Mazar-i Sharif i det nordlige Afghanistan, er anholdt. Det siger en afghansk embedsmand til nyhedsbureauet AP.
Han tilføjer, at det drejer sig om en militant fra Kapisa-provinsen, der ligger omkring 400 kilometer fra Mazar-i-Sharif.
Han er en af flere end 20 anholdte efter angrebet, der fandt sted i forbindelse med en demonstration efter fredagsbønnen.
Taliban har taget skylden for den efterfølgende vold, hvor FN's bygning blev angrebet og mindst 12 personer dræbt.
Dele af bygningen blev brændt ned, siger en journalist fra nyhedsbureauet AFP, der befinder sig på stedet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde