Situationen er nu spidset så meget til, at det er bydende nødvendigt med en våbenhvile mellem parterne hurtigst muligt.
Sådan lyder vurderingen fra FN's højkommissær for menneskerettigheder, Navi Pillay, i forbindelse med et hasteindkaldt møde i Geneve om netop Syrien.
- Der skal være en øjeblikkelig humanitær våbenhvile for at ende kampene og bombardementerne, fastslår hun.
Siden midten af februar har FN's Menneskerettighedsråd modtaget meldinger om en hastigt forværrende situation i Syrien, hvor den ene brutale krænkelse af menneskerettighederne har efterfulgt den anden.
- Den syriske hær har angiveligt brugt kampvogne, morterer, raketter og artilleri til at afspærre byer og har skudt på tæt befolkede områder, siger Navi Pillay.
- Det ligner tilfældige angreb på civile områder, tilføjer hun.
Ifølge tal fra den syriske regering har 3838 civile, soldater og politifolk mistet livet mellem 15. marts sidste år og 18. januar.
- De reelle tal kan overstige disse tal betydeligt, vurderer Navi Pillay.
Menneskerettighedsgrupper skønner, at flere end 7600 mennesker har mistet livet siden protesterne mod Assad-regimet begyndte sidste år.
Syriens FN-ambassadør, Faysal Khabbaz Hamoui, stormede ud af tirsdagens møde i menneskerettighedsrådet i Geneve.
Inden da nåede han blandt andet at opfordre omverdenen til at stoppe med at skaffe våben til de syriske oppositionsstyrker og opildne til intern splid i Syrien.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker