FN kræver uafhængig undersøgelse af Kunduz-angreb
FN's generalsekretær fordømmer angrebet på et hospital i det nordlige Afghanistan.
Der er behov for en uafhængig undersøgelse af det bombeangreb, der i den afghanske by Kunduz dræbte mindst 19 personer på et hospital - herunder flere børn og ansatte hos Læger uden Grænser.
Det mener FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, der fordømmer angrebet.
Det kan have været amerikanske bomber, der blev kastet over hospitalet. Det er det amerikanske forsvar ved at undersøge.
- Generalsekretæren fordømmer luftangrebene i Kunduz i Afghanistan, der resulterede i død og skader for flere sundhedsmedarbejdere og patienter på et Læger uden Grænser-sygehus 3. oktober, lyder det i en pressemeddelelse fra Ban Ki-moons kontor.
Han opfordrer til en "grundig og upartisk undersøgelse af angrebet" for at finde frem til, hvem der er "ansvarlig".
USA har indtil videre oplyst, at amerikanske styrker har udført luftangreb "i nærheden af" hospitalet, da de bekæmpede Taliban-oprørere, der udgjorde en trussel mod amerikanske soldater.
Den amerikanske forsvarsminister, Ash Carter, har allerede varslet en amerikansk undersøgelse af angrebet, men Læger uden Grænser har - som Ban Ki-moon nu gør - argumenteret for, at der skal laves en uafhængig undersøgelse af episoden.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker