FN-leder advarer mod farlig retorik fra atommagter
Splittelse truer den globale fred og fremprovokerer nye konfrontationer, siger FN's generalsekretær Guterres.
FN's generalsekretær, António Guterres, advarer om, at "farlig retorik" kan forværre spændingerne mellem atombevæbnede stormagter.
- Tiltagende splittelse truer den globale fred og sikkerhed og fremprovokerer nye konfrontationer, som gør det så meget sværere at løse de gamle konflikter, siger Guterres.
Han talte tirsdag om international sikkerhed ved en konference i Marokko.
- Farlig retorik øger de nukleare spændinger, siger han og tilføjer:
- Samtidig er vi farligt tæt på afgrunden i klimakrisen, mens hadefuld tale og desinformation udbredes.
FN-chefens tale blev holdt kort tid før, Ruslands invasion af Ukraine går ind i den 10. måned. Uden at der udsigt til nogen afslutning på krigen.
- Styrker knyttet til strid og uenighed vækker "gamle dæmoner" - også antisemitisme og islamofobi, siger han videre.
- I denne problemfyldte verden må vi mindske spændingerne og styrke inklusion og social sammenhængskraft. Vi må skabe mere forening og mere modstandskraftige samfund.
Guterres talte ved et møde i De Forenede Arabiske Emirater ved FN's Civilisationernes Alliance.
Alliancen har et erklæret mål om at styrke international handling mod ekstremisme. Det er første gang, alliancen holder møde på afrikansk jord.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker