FN lukker Pakistan-kontorer

FN i Pakistan lukker alle sine kontorer i landet.

Det sker, efter at et af FN's Fødevareprograms (WFP) kontorer mandag blev ramt af et selvmordsattentat, der dræbte tre mennesker i hovedstaden Islamabad.

- Vi har midlertidigt suspenderet vore operationer i Pakistan på grund af øget risiko for FN-personale, siger Ishrat Rizvi fra FN's informationscenter.

Hun tilføjer, at hun ikke ved, hvornår FN-kontorerne åbner igen.

/ritzau/dpa

FN har besluttet at lukke sine kontorer i Pakistan indtil videre. Det sker efter terrorattentat mod WFP.

Offentliggjort Sidst opdateret