FN-mægler er dybt nedtrykt og tvivler på fredsproces
Det var en dybt nedtrykt FN-mægler, som søndag lukkede den anden runde af fredsforhandlinger mellem oppositionen og styret i Syrien.
- Jeg er meget, meget ked ad det, siger FN's særlige udsending for Syrien, Lakhdar Brahimi.
Selvom parterne har haft rig mulighed for at forhandle løsninger på krigen, der har kostet flere end 136.000 mennesker livet, er der ikke sket noget, siden de sad over for hinanden første gang i slutningen af januar i Schweiz.
Der er ikke fastsat en dato for en tredje runde.
- Jeg mener, at det er bedst, at de to parter rejser hjem, tænker og tager ansvar: Ønsker de at være del af denne proces eller ej?
Ifølge FN-mægleren er oppositionen og regeringen i det mindste enige om en dagsorden for en eventuel tredje runde.
- Jeg håber virkelig, at de vil sætte sig til forhandlingsbordet igen, siger Brahimi.
Fredsprocessen blev efter flere udskydelser indledt 22. januar i år.
Oppositionen går målrettet efter at få indført en overgangsregering uden præsident Bashar al-Assad i spidsen.
Omvendt fastholder regeringens forhandler, at Assads position ikke er til forhandling.
Den skal det syriske folk tage stilling til ved det næste præsidentvalg i landet, lyder det fra Damaskus.
Ifølge Lakhdar Brahimi skal parterne ved et eventuelt tredje møde først diskutere vold og terrorisme og dernæst en mulig overgangsregering.
Frankrigs udenrigsminister, Laurent Fabius, har skudt skylden for de resultatløse forhandlinger på Syriens regering.
Han mener, at styret har "blokeret enhver form for fremskridt i retning af at danne en overgangsregering".
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet