Mindst 536 mennesker er blevet dræbt i den vestlige del af Elfenbenskysten siden udgangen af marts, siger FN's kontor for menneskerettigheder. Langt de fleste drab er sket i byen Duekoue. Dødstallet kan være højere.
- Vores efterforskningshold i den vestlige del er blevet forstærket, og vi har indtil nu fastslået, at 536 blev dræbt i denne del, siger Ravina Shamdasani fra FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder.
Ligene er blevet fundet i byerne Duekoue, Guiglo og Blolequin.
Den Internationale Røde Kors Komité har allerede sagt, at op mod 800 blev dræbt under kampene om kontrollen af Duekoue i slutningen af marts.
Nødhjælpsorganisationer advarede mandag om, at den humanitære krise i landet ikke er forbi med anholdelsen af den tidligere præsident Laurent Gbagbo.
Gbagbos milits har kæmpet med Alassane Outtaras styrker om magten i landet, efter at sidstnævnte vandt præsidentvalget. Gbagdo nægtede at træde tilbage efter 10 år ved magten. Hans militsfolk er stadig på fri fod, og de er bevæbnede.
Ouattara, der nu kan begynde at regere landet, opfordrede tirsdag til forsoning og genforening i den tidligere franske koloni.
Han sagde, at Gbagbo, dennes hustru og rådgivere vil blive retsforfulgt. Han har samtidig lovet at nedsætte en kommission, som efter sydafrikansk forbillede skal dokumentere alle forbrydelser og menneskerettighedskrænkelser i landet.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde