FN mødes ekstraordinært torsdag for at øge hjælpeindsatsen i Pakistan, hvor millioner lider under katastrofale oversvømmelser.
Repræsentanter for FN siger, at donorlande har givet tilsagn om cirka halvdelen af de 2,7 milliarder kroner, der er akut behov for for at sikre mad, medicin og rent vand til millioner af ofre for oversvømmelserne.
Mødet er indkaldt af FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, der efter et besøg i Pakistan i sidste uge kalder situationen for "hjerteskærende". FN-embedsmænd kalder situationen for den værste humanitære katastrofe i verden i øjeblikket.
Hidtil har omverdenen været noget tilbageholdende med at yde støtte til Pakistan. Men der er håb om, at deltagerne ved torsdagens møde nu er klar over situationens alvor, og at flere lande er villige til at yde mere.
Situationen i Pakistan bliver stadig værre i takt med, at oversvømmelserne fortsætter. Otte millioner mennesker har umiddelbar behov for mad, medicin og rent vand. Det er to millioner flere end for tre dage siden.
I alt menes flere end 20 millioner mennesker at være påvirket af oversvømmelserne, som kommer efter en usædvanlig voldsom monsunregn.
Ved mødet i New York deltager Danmark udenrigsminister, Lene Espersen (K). Hendes amerikanske kollega, Hillary Clinton, ventes også at deltage.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker