FN: Nedskydning af fly kan være krigsforbrydelse
Nedskydningen af Malaysia Airlines MH17-flyet forrige torsdag er muligvis en krigsforbrydelse. Det siger FN's højkommissær for menneskerettigheder, Navi Pillay, mandag.
Hun fordømmer samtidig nedskydningen, der kostede 298 personer livet, og kalder det for en "forfærdelig" handling. Hun forlanger en "grundig, effektiv, uafhængig og upartisk undersøgelse" af, hvad der skete i forbindelse med flykatastrofen.
- Denne krænkelse af folkeretten kan muligvis være en krigsforbrydelse, siger Navi Pillay i en udtalelse.
- Alt vil blive gjort for at sikre, at alle, der begår alvorlige brud på internationale love, herunder krigsforbrydelser, vil blive retsforfulgt, uanset hvem de er, tilføjer hun.
Internationalt Røde Kors betegnede i sidste uge for første gang situationen i Ukraine som en borgerkrig. Denne betegnelse gør, at begge parter i konflikten kan stilles til ansvar ved en domstol for eventuelle krigsforbrydelser.
Ifølge FN har flere end 1100 personer siden april mistet livet i kampe i det østlige Ukraine.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned