FN ophæver våbenembargo mod Somalia
FN's Sikkerhedsråd nåede onsdag til enighed om at ophæve en årtier lang våbenembargo mod Somalias regering, så det afrikanske land i et år kan købe lette våben til brug mod radikale grupper tæt på al-Qaeda.
Resolutionen blev enstemmigt vedtaget af Sikkerhedsrådets 15 medlemslande. Men en embargo er stadig i kraft, når det gælder jord-til-luft missiler, tungere skydevåben, kanoner og antipanser-våben, landminer med mere.
Embargoen blev indført i 1992 for at dæmme op for kampene mellem de stridende parter i Somalias borgerkrig. Det skete et år efter, at diktatoren Mohamed Siad Barre var faldet.
Resolution 733 fra 1992 pålagde alle FN's medlemslande øjeblikkeligt at indføre en embargo på våben og militære forsyninger til Somalia i bestræbelserne på at "bringe fred og stabilitet til det borgerkrigshærgede land på Afrikas Horn."
En overgangsregering med støtte fra en militær styrke på Afrikas Horn er netop ved at blive indsat efter flere vigtige sejre over radikale i Shebab-gruppen, der er tæt på al-Qaeda.
Med støtte fra USA har præsident Hassan Sheikh Mohamud presset på for at få embargoen delvist hævet.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker