FN-organ: Israel nægter at lade os sende mad til det nordlige Gaza
Chefen for FN-organet UNRWA, Phillipe Lazzarini, kalder israelsk beslutning om nødhjælp til Gaza for uhyrlig. Forholdet mellem Israel og UNRWA er i forvejen anstrengt, efter at Israel har anklaget en række medarbejdere i organisationen for at have spillet en rolle i Hamas' angreb den 7. oktober. (Arkivfoto). Foto: Khaled Desouki/Ritzau Scanpix
Israel vil ikke lade FN-flygtningeorgan sende mad til det nordlige Gaza, lyder det fra FN.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Israel vil ikke længere godkende, at FN-organisationen UNRWA sender lastbiler med mad til det nordlige Gaza.
Det har Israel oplyst til FN, skriver Philippe Lazzarini, leder af UNRWA, søndag på det sociale medie X.
- På trods af den tragedie, der udfolder sig på vores vagt, har de israelske myndigheder informeret FN om, at de ikke længere vil godkende nogen UNRWA-konvojer med mad nordpå.
- Dette er uhyrligt og gør det til en bevidst handling at forhindre livreddende hjælp under en menneskeskabt hungersnød. Disse restriktioner skal løftes, skriver Lazzarini.
UNRWA er FN's organ for palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten.
Annonce
Organisationen spiller en stor rolle, når det kommer til at levere mad og anden nødhjælp til de mange i Gaza, der er påvirket af krigen mellem Hamas og Israel.
Den israelske beslutning betyder, at mange palæstinensere nu vil sulte, skriver Phillipe Lazzarini videre i sit opslag.
??# Gaza: as of today, @UNRWA, the main lifeline for #Palestine Refugees, is denied from providing lifesaving assistance to northern Gaza.
Despite the tragedy unfolding under our watch, the Israeli Authorities informed the UN that they will no longer approve any @UNRWA food… pic.twitter.com/lfp9xRQuh1
- Ved at forhindre UNRWA i at leve op til sit mandat i Gaza vil uret tikke hurtigere mod hungersnød, og mange flere vil dø af sult, dehydrering og mangel på husly, skriver han.
Flygtningeorganet har i de seneste måneder været alvorligt presset.
Det skyldes, at Israel i januar beskyldte UNRWA for at have været involveret i Hamas' angreb på Israel den 7. oktober sidste år.
Ifølge Israel havde 12 ansatte i FN-organet hjulpet Hamas.
Beskyldningerne fik flere lande til at trække deres økonomiske støtte til UNRWA.
Det estimeres, at der blev trukket 450 millioner dollar, svarende til omkring tre milliarder kroner, i støtte.
Ud af de omkring 15 lande, herunder USA, Danmark og andre europæiske lande, der trak deres støtte, har flere af dem siden genoptaget den.
Sække med hvedemel er blandt de fødevarer, som FN-organet UNRWA fragter ind i Gaza til de mange tusinder, der er påvirket af krigen mellem Hamas og Israel. Søndag har Israel oplyst UNRWA, at det ikke længere vil godkende, at organisationen sender mad til det nordlige Gaza. (Arkivfoto). Foto: Mohammed Salem/Reuters
Det gælder blandt andet Danmark, som den 14. marts meldte ud, at der ville blive udbetalt 105 millioner kroner til FN-organet.
Annonce
Regeringen har lagt vægt på, at UNRWA hurtigt fyrede de implicerede personer. Desuden har Danmark lavet en aftale med organisationen om løbende information og kontrol, lød det fra regeringen.
Foruden Danmark har også blandt andet Sverige genoptaget sin støtte, ligesom EU igen vil udbetale penge til UNRWA.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet