FN: Over 2000 er dræbt i det østlige Ukraine
Foto: Sergei Karpukhin /Scanpix
Sergei Karpukhin /Scanpix
Konflikten mellem prorussiske separatister og Ukraines regering har i perioden fra midten af april til den 10. august kostet mindst 2086 mennesker livet i det østlige Ukraine.
Det siger FN's menneskeretskontor i Geneve.
I tallet er medregnet såvel dræbte ukrainske soldater som dræbte civilister og prorussiske oprørere, siger en talskvinde.
- Vi har set en eskalering, som talskvinden Cecile Pouilly noterer sig.
Det daglige antal dræbte er i løbet af den seneste måned steget fra 60 til 70 dræbte.
Dødstallet er næsten dobbelt så højt som det dødstal, FN offentliggjorde i juli.
Men Pouilly forklarer, at det nye tal medregner dræbte, som ikke var blevet rapporteret tidligere.
Blodsudgydelserne i det østlige Ukraine tog fart, efter at Rusland i februar annekterede den ukrainske halvø Krim.
Her holdt indbyggerne en folkeafstemning, der ikke var anerkendt af Ukraine eller det internationale samfund, om halvøens tilhørsforhold.
Kort efter anmodede ledelsen på Krim Rusland om at blive indlemmet i det store land, og så annekterede Rusland halvøen.
Ikke længe efter begyndte prorussiske separatister i det østlige Ukraine at gøre oprør for at slippe fri af centralstyret i Kijev, Ukraines hovedstad.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker