FN: Over 60.000 er dræbt i Syrien
FN's menneskerettighedschef, Navi Pillay, siger, at antallet af dræbte i den syriske konflikt nu overstiger 60.000.
Hun baserer tallet på et fem måneder langt og omfattende studie af den syriske konflikt, der er foretaget på bestilling af FN.
Her fremgår det, at der fra 15. marts 2011 til 30. november 2012 er registreret 59.648 dræbte.
- Eftersom der ikke har været nogen afbrydelse af konflikten siden slutningen af november, så kan vi antage, at over 60.000 mennesker ved begyndelsen af 2013 er dræbt, siger Pillay.
- Antallet af ofre er meget højere, end vi forventede, og det er i sandhed chokerende, føjer hun til.
Alene onsdag meldes der om adskillige flyangreb i Damaskus og omegn, der har kostet mange livet.
Ved et enkelt angreb mod en tankstation i en forstad til Damaskus er der ifølge lokale aktivister dræbt over 30 mennesker.
Fra konfliktens start i marts 2011 drejede det sig om fredelige demonstrationer mod præsident Bashar al-Assad og hans regime.
Men i takt med regimets brutale reaktion på demonstrationerne udviklede kontroversen sig til en væbnet opstand mod regimet.
Siden er tabstallene blandt oprørere, soldater og civile vokset eksplosivt.
- Vi har ikke været i stand til at verificere omstændighederne ved hvert eneste dødsfald, delvis på grund af konfliktens natur, og delvis fordi vi ikke har fået tilladelse til at komme ind i Syrien siden urolighedernes start i marts 2011, siger Pillay.
Assad-familien har regeret Syrien siden 1970.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned