- Volden er fortsat med uformindsket styrke, hvorved snesevis af mennesker er blevet dræbt og såret, siger Robert Serry, som er FN's særlige koordinator for fredsprocessen for Mellemøsten.
- Pålidelige vurderinger sætter det totale antal dræbte siden opstandens begyndelse til over 9.0000. Det haster med at få standset kampene og forhindre en yderligere eskalering, siger han.
Hidtil har FN opereret med over 8.000 dræbte civile.
En syrisk menneskerettighedsgruppe anslår, at over 10.000 er blevet dræbt.
De nye tal kommer samme dag som Syrien har meddelt, at det accepterer en fredsplan, som støttes af FN.
I et sjældent øjeblik med international enighed sluttede Rusland og Kina sig til de øvrige lande i Sikkerhedsrådet og sluttede op bag planen, der har seks punkter, og som har til formål at få afsluttet konflikten i landet.
USA's særlige udsending i regionen, Robert Ford, siger samtidig, at det syriske regime begår krænkelser af menneskerettighederne - blandt andet tortur af vilkårligt anholdte.
Han siger, at krænkelserne måske kan kaldes "forbrydelser mod menneskeheden."
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned