Angrebene på demonstranter i Libyen "kan være forbrydelser mod menneskeheden", som i givet fald skal retsforfølges ved FN's Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag.
Sådan lyder det i et udkast til en resolutionstekst, som FN's Sikkerhedsråd skal drøfte fredag aften, og som nyhedsbureauet Reuters er i besiddelse af.
Teksten, der er udarbejdet af Storbritannien og Frankrig, opfordrer til et omgående stop for blodsudgydelserne samt en våbenembargo mod Libyen.
Desuden skal Libyens ledere omfattes af rejseforbud og have indefrosset deres værdier.
Sikkerhedsrådet er samlet for at drøfte, hvad man kan gøre for at stoppe blodsudgydelserne i Libyen, og vil diskutere det seks sider lange udkast.
Rådet ventes dog ikke at stemme om resolutionsudkastet fredag, siger diplomater til Reuters.
FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, har bedt Sikkerhedsrådet skride til konkret handling.
- Tab af tid betyder tab af flere liv, siger Ban.
- Det er på tide, at Sikkerhedsrådet overvejer konkret handling. Timerne og dagene fremover er afgørende for libyerne, fastslår han.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker