Den norske statsminister, Jens Stoltenberg, siger, at en gruppe af FN-rådgivere er enige om, at der fra år 2020 årligt skal rejses 100 milliarder dollar (535 milliarder kroner, red.) til at hjælpe fattige lande med at bekæmpe klimaforandringer.
Stoltenberg, som er formand for en FN-gruppe, der skal skaffe penge til at imødegå klimaforandringer i fattige lande, siger, at højere afgifter eller bøder for udledning af CO2 må blive den vigtigste kilde til at rejse dette beløb.
- Vi har konkluderet, at det vil være en stor udfordring men dog muligt at rejse 100 milliarder dollar, siger Stoltenberg, som tirsdag deltog i et ekspertmøde i Addis Ababa om klimaforandringer.
Klimarådgivningsgruppen blev oprettet af FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, under klimatopmødet i København og skal arbejde for at fremskaffe de penge, som blev lovet til klimaforbedringer under topmødet.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker