FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, oplyser, at der er nedsat et panel med fire personer, der skal undersøge, hvad der skete, da Israel angreb en nødhjælpskonvoj på vej til Gaza.
Ni mennesker blev dræbt ved angrebet den 31. maj, de fleste af dem tyrkere.
Undersøgelsespanelet skal ledes af New Zealands tidligere premierminister Geoffrey Palmer og Colombias afgående præsident, Alvaro Uribe.
De to øvrige medlemmer er fra Tyrkiet og Israel.
Israel har allerede nedsat sin egen undersøgelseskommission.
Israels forhold til den mangeårige allierede i den muslimske verden, Tyrkiet, led et alvorligt knæk med angrebet på nødhjælpskonvojen. Regeringen i Ankara truede på et tidspunkt med at afbryde de diplomatiske forbindelser til Israel.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker