FN-rapport afslører iransk atomsvindel
En fortrolig ny rapport fra et FN-panel afslører, hvordan Iran med forskellige metoder undgår sanktioner - blandt andet ved at gemme titanium-rør i stål - for at dække over dets import af materialer til en tungtvands atomreaktor.
I den seneste rapport fra FN's ekspertpanel, som overvåger Irans overholdelse af Sikkerhedsrådet sanktionsregime, hedder det, at styret i Teheran illegalt måske skaffer sig materialer til landets omstridte atomprogram og missilprogrammer i et langsommere tempo i forbindelse med dets bestræbelser på at indgå en langsigtet aftale med stormagterne.
Men eksperterne advarer i rapporten om, at Iran måske blot har lært at omgås de sikkerhedsforanstaltninger, som er indført.
Advarslerne kommer forud for nye forhandlinger i Wien mellem Iran og seks stormagter.
FN's atomenergiagentur (IAEA) har ellers i en nylig rapport sagt, at Iran overholder de krav, som er blevet stillet til landet med sidste års banebrydende atomaftale.
Aftalen indebærer, at iranerne sløjfer dele af landets atomprogram til gengæld for en begrænset ophævelse af de sanktioner, som har undergravet det olieproducerende lands økonomi.
Iranske diplomater siger, at erhvervelsen af materialer til fredelige nukleare aktiviteter ikke er ulovlige.
Et eksempel på svindel i panelets rapport omhandler en række titaniumrør, som var skjult i andre rør af rustfrist stål. Sendingen kom fra Kina.
I rapporten bliver vist foto af de 10 titaniumrør.
Eksperterne opfordrer regeringer til øget overvågning af eksport til Iran.
Forhandlingerne i Wien mellem Iran og de seks stormagter i P5+1-gruppen indledes tirsdag.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie