FN-rapport: Ulande mangler alarmerende mange penge til klimatilpasning

Det går den helt forkerte vej.

Katastroferne bliver voldsommere og hyppigere i særligt de fattige lande, som er mest sårbare over for klimaforandringerne.

Men det går langsommere med tilpasningen til klimaforandringer, selv om det burde være stik modsat.

Det viser en ny rapport fra FN's Miljøprogram (Unep).

- Handling for at beskytte mennesker og natur er mere presserende end nogensinde før. Men handlingen går i stå, selv om behovet for hjælp stiger, siger FN's generalsekretær, António Guterres, i en erklæring.

Rige lande har lovet at hjælpe de fattigere med at tilpasse sig klimaforandringerne. Men hjælpen er slet ikke stor nok.

Faktisk er der et langt større hul i finansieringen af klimatilpasning i udviklingslande end hidtil antaget.

Behovet for klimatilpasning i udviklingslande er 10-18 gange højere end det, der på nuværende tidspunkt er finansiering til, konkluderer rapporten.

Det er 50 procent højere end tidligere vurderinger.

Det nuværende hul i finansieringen vurderes til at være på op mod 366 milliarder dollar - cirka 2569 milliarder kroner - om året.

- I 2023 blev klimaforandringerne igen endnu mere ødelæggende og dødelige. Temperaturrekorder faldt, mens storme, oversvømmelser, hedebølger og naturbrande hærgede.

- Det fortæller os, at verden må handle hurtigt for at mindske udledningen af drivhusgasser og øge indsatsen for klimatilpasningen for at hjælpe sårbare befolkninger.

- Ingen af delene sker, siger danske Inger Andersen, der er generaldirektør i Unep, i en pressemeddelelse.

Mattias Söderberg, klimarådgiver i ngo'en Folkekirkens Nødhjælp, kalder rapporten for "skræmmende læsning".

- Alle alarmklokker ringer. Der er for alvor brug for at finde penge til tilpasning - hurtigt, udtaler han i en skriftlig kommentar.

Han bruger oversvømmelserne i Danmark i forrige weekend som eksempel på, hvorfor klimatilpasning er så vigtigt.

- Hvis vi havde haft større diger og flere pumper, ville vi have set færre oversvømmede huse. Vi er imidlertid et rigt og velforberedt land.

- Tænk, hvis ikke beboerne i det sydlige Danmark havde fået besked om, at vandet ville stige. Tænk, hvis der ikke havde været et offentligt beredskab, som var på plads til at hjælpe.

- De fattige lande, som rammes hårdest af de klimakatastrofer, der til stor del skyldes udledninger af drivhusgasser i de rige lande, mangler både varslingssystemer og beredskaber.

Rapporten vækker bekymring hos klimarådgiver John Nordbo fra udviklingsorganisationen Care, der blandt andet arbejder med klimatilpasning i verdens fattigste lande.

- Det er alarmerende, at der mangler så mange penge til klimatilpasning i udviklingslandene.

- Uden klimatilpasning vil millioner af mennesker ganske enkelt ikke kunne klare de klimakatastrofer, der allerede nu rammer dem, og som der kun kommer flere og flere af, siger han i en skriftlig kommentar.

Rapporten kommer få uger før FN's klimatopmøde COP28 i Dubai i De Forenede Arabiske Emirater. I både Care og Folkekirkens Nødhjælp håber de, at rapporten kan øge presset på de rige nationer.

De lever i forvejen ikke op til de løfter, som de har givet i forhold til hjælp til klimatilpasning i fattige lande.

John Nordbo mener, at det er helt afgørende, at de rige lande kommer med en plan for, hvordan de kan leve op til deres løfter.

- Alternativet er på den korte bane, at forhandlingerne på COP28 i december går i hårdknude, mens det på den lange bane betyder, at millioner af mennesker ikke kan tilpasse sig til klimaforandringerne og derfor er nødt til at flygte fra hus og hjem.

/ritzau/