FN retter ind efter Taliban og holder kvinder ude af hjælpeaktioner
Taliban har indført mange af de tidligere regler, som holdt kvinder uden for samfundslivet. Der er blandt andet indført regler om tildækning. (Arkivfoto). Foto: Ebrahim Noroozi/Ritzau Scanpix
I december forbød Taliban i Afghanistan kvinder at arbejde for nødhjælpsorganisationer i landet trods protester. Nu har FN rettet ind og bruger kun mænd.
Ritzau RitzauFrank Jørgensen/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
En række internationale hjælpeorganisationer suspenderede i slutningen af 2022 deres samarbejde med myndighederne i Afghanistan.
Det skete, efter at Taliban den 24. december meddelte, at nu må der ikke længere være afghanske, kvindelige ansatte i hjælpeorganisationer.
Det var endnu et led i Talibans politik om at skrue tiden tilbage og holde kvinder hjemme i køkkenet.
Tilbage i august 2021 vendte Taliban tilbage til magten, efter at den internationale styrke trak sig ud.
Gradvist er de samme regler, som var i Afghanistan, da Taliban var ved magten i 1990'eren, vendt tilbage.
Annonce
Der er restriktioner for kvinder i det offentlige rum.
Kvinder har forbud mod at gå i parker i hovedstaden Kabul.
Kvinder skal være tildækkede og må ikke færdes uden at være ledsaget af en mandlig slægtning.
Der er forbud mod kvinder i high schools og mod kvindelige studerende på universiteterne.
Omverdenen protesterer hver gang, der kommer et indgreb mod kvinder. Det skete også i december efter forbuddet mod kvinder i hjælpeorganisationerne.
Nogle organisationer suspenderede deres arbejde.
Nu viser FN, at Afghanistan og Taliban godt kan få hjælp udefra af organisationer, som ikke bruger kvinder.
Martin Griffith er FN's vicegeneralsekretær med ansvar for humanitære anliggender og nødhjælp. Han siger ifølge Reuters, at der er en række FN-operationer, hvor kvinder ikke deltager.
Verdens Fødevare Program har kaldt det "operationelle justeringer", der er indført, sådan at FN-organisationen kan fortsætte sit arbejde.
Martin Griffiths,vicegeneralsekretær i FN, har været i Afghanistan for at forsøge at få Taliban til at acceptere kvindelige nødhjælpsarbejdere. Han siger, at de overvejer at indføre undtagelser. Foto: Wakil Kohsar/Ritzau Scanpix
Men situationen er ikke holdbar, siger Griffith.
Annonce
- Der er stadig aktiviteter, hvor der kun er mænd. For eksempel ved uddeling af mad. Men det kan ikke fungere, siger Griffith.
Han og FN står også i en svær situation, påpeger Reuters.
Der skal balanceres mellem at stå fast på kvinders rettigheder og så hjælp til mennesker i nød.
FN-embedsmænd siger, at 70 procent af FN's hjælpearbejde i Afghanistan gennemføres af lokale eller internationale hjælpeorganisationer, og de organisationer er ramt af forbuddet.
Omkring 28 millioner afghanere, to tredjedele af befolkningen, har brug for nødhjælp. Seks millioner af dem sulter.
Nyhedsbureauet AFP skriver, at Martin Griffith har forsøgt at tale Taliban til rette. Han stod i sidste uge i spidsen for en delegation, der var i Afghanistan for at drøfte sagen.
Omkring 28 af de 40 millioner indbyggere i Afghanistan har brug for hjælp udefra. Der er sult mange steder. Lige nu er der bidende koldt i dele af landet, og folk fryser. På billedet fra den 18. januar er der ryddet en volleyball-bane i sneen i Badakhshan-provinsen. Foto: Omer Abrar/Ritzau Scanpix
Han siger ifølge AFP, at Taliban i sidste uge tillod kvinder at arbejde nogle steder på sundhedsområdet. Og FN har appelleret til Taliban om at lade disse "undtagelser dække alle aspekter af humanitær hjælp".
Griffith siger, at Taliban forklarede, at "sådanne arrangementer er på vej". Men hvordan de vil se ud og fungere, er mindre klart.
- Vi fik at vide, at retningslinjerne udvikles af Talibans myndigheder, siger Griffith.
De retningslinjer skal så angiveligt give en rolle til kvinder.
Annonce
- Lad os se, om disse retningslinjer gennemføres, tilføjer han.
- Forhåbentlig skal vi ikke vente alt for længe. For hver dag, der går uden en ordentlig fungerende humanitær hjælp, er ikke en god dag for det afghanske folk.
/ritzau/
Undtagelser for kvinde-reglen
* Taliban indførte den 24. december et forbud mod lokalt ansatte kvinder i hjælpeorganisationer i landet. En del organisationer suspenderede derefter deres arbejde.
* Nogle organisationer har imidlertid fået tilladelse til at operere alligevel, selv om de bruger kvinder. Eller Taliban ser igennem fingre med det.
* Red Barnet var blandt de organisationer, der suspenderede arbejdet. Den 17. januar sagde organisationen, at den har fået forsikringer hos myndighederne om, at den nogle steder kan fortsætte med kvindelige ansatte. Det er hovedsagelig på sundhedsområdet, og derfor genoptager Red Barnet nogle operationer i Afghanistan.
* Den 19. januar meddelte Læger uden Grænser, at organisationen også fortsat arbejder i Afghanistan med kvinder som medarbejdere. Ifølge meddelelsen er 90 procent af de ansatte på et Læger uden Grænser-hospital i Khost kvinder. Her fødes hver måned omkring 1800 børn.
Seneste artikler
En mobiltelefon, en kop kaffe og en sonde: Små ting kan vende et forløb
Flygtede fra flammerne i natten
Dagens dummeste bilist: Fire sigtelser på én gang
Flammer tæt på hus: 70-årig sigtet
Tidlige storkampe venter NFH i ny ligasæson
Mest læste artikler
Efter stor indsats: Savnet mand fundet død
Udlejer vil sælge til nedrivning
Gigant vil udvide på Falster
Brand i Nykøbing: Naboer hjalp til fra begge sider af hækken
Flygtede fra flammerne i natten