FN sætter sanktioner ind mod Nordkoreas atomprogram
En resolution, der udvider sanktionerne mod Nordkorea, er vedtaget af FN's Sikkerhedsråd.
Det internationale samfund har indført skærpede sanktioner mod Nordkorea.
FN's Sikkerhedsråd har onsdag vedtaget en resolution, der dramatisk udvider de eksisterende sanktioner.
Det er et svar på Nordkoreas atomprøvesprængning 6. januar.
Det var Nordkoreas fjerde atomprøvesprængning
Ifølge de nye sanktioner, der hovedsagelig er forhandlet på plads af USA og Kina, skal al gods ud og ind af Nordkorea nu inspiceres.
Desuden føjes 16 nordkoreanere til listen over personer, der har rejseforbud. De er internationalt blacklistet, og det samme gælder for 12 nordkoreanske virksomheder.
Det franske nyhedsbureau AFP påpeger, at vedtagelsen regnes for et skifte i den internationale tilgang til Nordkorea, da Kina, traditionelt Nordkoreas nærmeste allierede, har været med til at udarbejde og vedtage sanktionerne.
USA's præsident, Barack Obama, siger, at vedtagelsen har sendt en "besked" til Nordkorea.
- I dag har det internationale samfund talt med én stemme og sender en enkel besked til Pyongyang (Nordkoreas hovedstad red.): Nordkorea skal gå væk fra disse farlige programmer og vælge en bedre vej for dets folk, siger Obama.
FN's Sikkerhedsråd består af 15 medlemmer. Heraf er der fem permanente medlemmer, som også har ret til at nedlægge veto.
Der var intet veto ved afstemningen onsdag.
De fem permanente medlemmer er USA, Kina, Rusland, Storbritannien og Frankrig.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde