FN sender yderligere 2000 soldater til Elfenbenskysten og kræver, at den siddende præsident, Laurent Gbagbo, ophæver den militære blokade af hans modstander og vinder af præsidentvalget i november, Alassane Ouattara.
Med de 2000 nye soldater er FN's styrke i Elfenbenskysten nu oppe på 11.500, hvoraf 800 beskytter Ouattara, der holdes indespærret på et hotel i hovedstaden, Abijan.
- Sikkerhedsrådet er bange for, at situationen i Elfenbenskysten kan udvikle sig blodigt. Derfor er de ekstra soldater nødvendige, siger en diplomat ved Sikkerhedsrådet.
Sikkerhedsrådet tog beslutningen efter flere dages debat. Rusland blokerede for beslutningen med henvisning til resolutionens "politiske sprog".
Alassane Ouattara er internationalt anerkendt som Elfenbenskystens retmæssige præsident, efter at han vandt valget den 28. november. Laurent Gbagbo siger, at Ouattara snød sig til sejren.
Siden valget har soldater loyale over for Gbagbo omringet Ouattaras hotel og holdt ham indespærret og derved forhindret ham i at gøre noget for at komme til magten.
Siden valget har FN og en række afrikanske lande forsøgt at mægle mellem de to toppolitikere og forsøgt at overtale Gbagbo til at træde tilbage, men uden held.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde