FN's Sikkerhedsråd har besluttet at sende palæstinensernes ansøgning om at blive medlem af FN til en FN-komité, der skal vurdere ansøgningen i de kommende uger.
Den stående komité med ansvar for at godkende nye medlemmer af FN består af alle Sikkerhedsrådets 15 medlemmer.
Normalt tager det maksimalt 35 dage for komitéen at behandle medlemsansøgninger, men vestlige diplomater siger, at den grænse formentlig vil blive overskrevet, når det gælder palæstinensernes ansøgning.
Lederen af den palæstinensiske delegation ved FN, Riyad Mansour, hilser Sikkerhedsrådets beslutning om at sende ansøgningen i udvalg velkommen.
- Vi er taknemmelige for, at Sikkerhedsrådet har handlet beslutsomt og klart på vores ansøgning. Processen bevæger sig fremad skridt for skridt, og vi håber, at Sikkerhedsrådet vil leve op til sit ansvar og godkende vores ansøgning, siger Mansour.
Han understreger, at palæstinenserne håber, at processen ikke vil vare så længe. Palæstinensernes præsident, Mahmoud Abbas, har sagt, at han ønsker ansøgningen behandlet inden for uger.
Den stående komité har sit første møde fredag.
USA har sagt, at det vil nedlægge veto mod, at palæstinenserne bliver optaget som medlem af FN. Indtil videre ser palæstinenserne kun ud til at have seks stemmer for at blive godkendt som medlem.
For at blive vedtaget skal ni medlemmer af Sikkerhedsrådet stemme for. Men lige så afgørende er det, at ingen af rådets fem permanente medlemmer nedlægger veto.
/ritzau/Reuters
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub