Kriminelle bander tjener hvert år to en halv milliarder euro - 18,6 miliarder kroner - på menneskesmugling i Europa, fastslår FN. Og det er en handel, hvor hovedparten af de 140.000 ofre bliver tvunget ind i sexindustrien.
- Menneskesmugling er en af de mest lukrative, illegale forretninger i Europa, hedder det i en rapport fra FN's agentur for narkotika og kriminalitet (UNODC), der er offentliggjort tirsdag.
- På ethvert givent tidspunkt er over 140.000 ofre fanget i en ond cirkel af vold, udnyttelse og nedværdigelse rundt om i Europa. Der er ingen tegn på, at dette antal er faldende, hedder det i rapporten.
I alt menes 84 pct. af disse ofre at blive smuglet ind i Europa for at blive brugt i sexindustrien.
- Ofrene er generelt narret, ført bag lyset eller tvunget ind i den kriminelle verden, hvor de holdes fanget i en "boble" af undertrykkelse og udnyttelse, der er vanskelig at slippe ud af, fremgår det videre af UNODC-rapporten.
Over halvdelen af ofrene kommer fra Balkan og Rusland. I nogle europæiske lande udgør østasiatiske kvinder den mest udnyttede gruppe.
- Europæerne tror, at slaveriet blev afskaffet for århundreder siden. Men se jer omkring: Der er slaver i vor midte, siger chefen for UNODC, Antonio Maria Costa.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker