35 års bestræbelser på at redde tigeren i det fri er "en sørgelig fiasko", og det store kattedyr bevæger sig stadig tættere på en udryddelse, advarer formanden for FN-organet Cites, der regulerer handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter.
- Hvis vi benytter tigrenes antal som en strømpil for vort virke, må vi indrømme, at vi har været en sørgelig fiasko, og at vi fortsætter med at fejle, siger Willem Wijnstekers, generalsekretær for Cites.
- 2010 er Tigerens År i Kina og det internationale år for biodiversitet. Dette må være året, hvor vi vender udviklingen. Hvis det ikke sker, vil det blive vor skamstøtte, siger han.
Delegerede fra næsten 150 lande er samlet i Doha, hovedstaden i Qatar, for at stemme om flere end 40 forslag om at stramme op for eller forbyde handel med truede dyr og planter.
For mindre end et århundrede siden, fandtes der flere end 100.000 tigre i verdens jungler og skove - fra Tyrkiet til Kina og fra det østlige Rusland til Indonesien.
Et forbud mod handel med genstande fra tigre blev indført i 1975. Det var et af de første initiativer taget af Cites, den globale aftale fra 1973 om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter.
I dag findes der færre end 3200 tigre tilbage i det fri. Det skyldes, at de områder, hvor tigrene tidligere bevægede sig, er blevet indskrænket med 93 pct. i takt med, at landbrugsområder og byer har bredt sig. Samtidig er tigeren fortsat offer for krybskytteri.
- Disse dyr har ikke megen tid tilbage, medmindre vi virkelig tager os sammen, siger John Sellar, en ledende embedsmand i Cites.
- Hvis vi mister tigeren, vil det på mange måder være en strømpil for planetens sundhedstilstand. Det vil være en forfærdelig anklage, tilføjer han.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde